




Mit navn er Laura. Jeg er 28 år, kæreste med mit livs kærlighed Asbjørn og mor til vores datter Molly på snart to år, som jeg hjemmepasser.
Jeg er inkarneret familiemenneske, haveentusiast og hyggestrikker.
Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har indtil jeg blev mor hovedsageligt arbejdet med neurodivergente børn og voksne med psykosociale problemstillinger, samt misbrug.
Jeg har altid arbejdet med mennesker og elsker at give noget igen.
I 2022 oplevede jeg en spontan abort.
En tid, der satte meget i gang i mig – både fysisk og følelsesmæssigt.
Det var her, jeg for alvor stiftede bekendtskab med homøopati.
Og jeg mærkede en effekt, jeg ikke tidligere havde oplevet – ikke kun i kroppen, men i hele mit system.
Kort tid efter blev jeg gravid med min datter.
Den oplevelse blev et vendepunkt for mig.
For første gang begyndte jeg ikke kun at stille spørgsmål til symptomer – men til hele vores måde at forstå kroppen på.
Ikke længe efter modtog jeg en mail om, at det sidste hold på heilpraktikeruddannelsen var åbent, hvis man ville være sikret den fulde uddannelse.
Jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle vente.
Så jeg sprang ud i det.
I dag er jeg på vej til at afslutte min uddannelse sommeren 2026.
De sidste tre år har ikke kun været en uddannelse – men en personlig forandring.
Jeg er gået fra at være bange for sygdom, have behov for at fikse og skynde mig videre fra symptomer…
til at finde en ro i kroppen og i det, der opstår.
Også som mor.
Jeg har især fordybet mig i kost, ernæring, homøopati, øreakupunktur og nyligst German New Medicine (GNM), som på mange måder udfordrer den gængse forståelse af sygdom.
For mig har det ikke handlet om at “tro på noget nyt” – men om at finde en dybere ro i, at kroppen ikke arbejder imod mig.
At symptomer ikke er tilfældige.
Men meningsfulde processer, hvor kroppen forsøger at tilpasse sig det, vi oplever.
Sideløbende har jeg specialiseret mig i homøopati, øreakupunktur og kost.
Jeg oplever, at det er i samspillet mellem det følelsesmæssige, det biologiske og det praktiske, at den største forandring sker.
I dag er det mit arbejde at give den forståelse videre.
At skabe et rum, hvor du kan sænke skuldrene.
Føle dig mødt.
Og begynde at se din krop – og dit barn – i et nyt lys.
For der er ofte mere mening i det, vi oplever, end vi først får øje på.